Når hjernen har været belastet over længere tid, kan den komme til at arbejde i et konstant højt gear. For nogle viser det sig som uro, tankemylder eller koncentrationsbesvær, mens det for andre opleves som træthed, overstimulering eller manglende overskud i hverdagen.
I klinikken møder vi ofte mennesker, der har gjort alt det rigtige, taget pauser, skåret ned og forsøgt at tage sig sammen, men som stadig oplever, at kroppen og hovedet ikke rigtig falder til ro. Det kan være frustrerende og skabe tvivl på egne evner.
At forstå, hvad der faktisk sker i hjernen, kan være et vigtigt første skridt. Når reguleringen er udfordret, bruger hjernen mere energi på at holde systemet kørende, og der bliver mindre plads til ro, overblik og fleksibilitet.
I vores arbejde har vi fokus på at støtte hjernens evne til gradvist at finde mere stabile og hensigtsmæssige mønstre, så hverdagen igen kan føles mere overskuelig.